TANDPLEJER

Tandplejeren er et vigtigt led, når det gælder om at fremme sundhed og forebygge sygdomme i mundhulen samt forhindre fortsat sygdomsudvikling.

Tandplejeren er en veluddannet og autoriseret behandler, som arbejder med forebyggende tandpleje og har en fremtrædende rolle i moderne tandpleje. Tandplejeren lægger behandlingsplan, og er der behov for behandling, som ligger uden for dennes kompetenceområde, henvises denne del af behandlingen til tandlægen.

Tandplejeren arbejder med undersøgelse og diagnostik af almindelige tandsygdomme, bl.a. ved hjælp af røntgenbilleder, samt tandrensninger og parodontosebehandlinger, som er tandplejerens speciale. Herudover undersøger tandplejeren slimhinder, informerer og instruerer i korrekt hjemmetandpleje samt rådgiver om kost.

Tandplejeren giver, bl.a. gennem regelmæssig kontrol, individuelle forebyggende råd om, hvordan du bevarer en nødvendig god mundhygiejne livet ud samt foretager regelmæssige forebyggende behandlinger, som f.eks. tandrensninger, der alt sammen bidrager til din livskvalitet.

Tandplejeren fjerner tandsten både over og under tandkødet, fjerner misfarvninger samt pudser tænder og korrigerer fyldninger, når det er nødvendigt. Endvidere udfører tandplejeren forskellige former for flourbehandling, dels som forebyggende carriesbehandling og dels som behandling af følsomme tandhalse.

Er der behov for smertelindring i forbindelse med behandling, tilbyder tandplejeren lokalbedøvelse.

Vores tandplejer udfører endvidere bideskinner, midlertidige fyldninger samt tandblegning som hjemmebehandling.

Vores behandlingskoncept sigter på, at alle bliver undersøgt skiftevis af tandplejeren og tandlægen, hver 2.-3. gang. Tandlægen vare.